Folder om Hvidovre Kirkegård - En kulturarvs- og mindepark
Velkommen til Hvidovre Kirkegård. Her træder du ind i et både historisk og nutidigt landskab. Vores kirkegård er et sted, som både spiller en praktisk og kulturel rolle. Kirkegården er dér, vi jordfæster vores døde, og derfor er den også et erindringslandskab, som rummer både sorg og glæde og giver plads for reflektion.
Kirkegården er et overvejende grønt landskab, som giver den omgivende forstad et pusterum. Den danner en meningsfuld og smuk ramme om den middelalderlige Hvidovre Kirke og bliver dermed et bindeled mellem vores ældste historie og nutiden.
Kirkegården er på en gang et sted, der stiller krav om anstændig opførsel og tilbyder skønhed og plads til emotion og ro.
I det historiske perspektiv er kirkegården uforandret i sin funktion, men ligesom det omgivende samfund er den under konstant forandring. Kirkegården er et velbevaret kulturlandskab, men den ser ikke ud i dag, som den så ud i går, og i morgen fremtræder den igen lidt forandret. I den dybe muld på kirkegården er henved 30 generationer af indbyggere fra Hvidovre og nabolandsbyerne stedt til hvile, så det er en meget lang historie, som fylder landskabet.
Når du passerer ind gennem lågerne i kirkegårdsmuren, træder du ind i et kultur- og naturlandskab, som er passet og plejet i overensstemmelse med skiftende tiders traditioner. I dag har vi på den ene side kulturarven og naturen i fokus, når kirkegården plejes, og på den anden side har vi respekten for de følelser, kirkegårdens landskab er forbundet med.
Gravskikkene forandres over tid, fra kistebegravelser til urnegrave, fra 1800-tallets gravstedshøje til det 20. århundredes indhegnede mikroparceller. Fra store historiefortællende gravmonumenter til korte anonymiserende tekster på stenene - eller helt uden sten. Men kirkegårdens grundlæggende funktion er bestandig - her sætter vi vores afdøde ned og mindes.
‘Gå stille over gruset, her er de dødes land’ skrev Valby-digteren Arnold Hending for 100 år siden om Hvidovre Kirkegård, og det budskab gælder fortsat, når vi færdes i kirkegårdens historiske landskab.